Vi, og vores partnere, anvender cookies for at levere vores service og for at vise dig annoncer baseret på dine interesser. Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies.

Okay

Hvis vi elskede mere

0.0 0 5 Forfatter: Martha Christensen
Findes som e-bog.
En række af Martha Christensens tematisk meget karakteristiske noveller om tilværelsen for dem, der er udenfor. Her giver hun stemme til taberne og de små i samfundet. Samlingen indholder: Stranden rundt ; En af dem fra øerne ; En far i huset ; Rene hænder ; Har jeg sagt at jeg elsker dig ; Ungdom og de lyse nætters tid ; En spurv falder til jorden ; Gi' en hånd, kammerat ; Nu blomstrer Sheila ; Glansbilleder. Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er således forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Fortællingerne komponeres ud fra følgende princip: et individ rives ud af sin normale tilstand, hvorefter konflikterne optrappes frem mod et klimaks, hvor så de eksistentielle omkostninger gøres op. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen "Dansen med Regitze" - om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.
Sprog: Dansk Kategori: Noveller

Mere info om e-bogen:

Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2017-07-15
ISBN: 9788711623541
Kommentarer

Ha' altid en god bog i gang - lyt og læs når du vil

Lyt og læs så mange bøger, du vil! Lyt offline, ha' flere bøger i gang samtidigt, vælg godnathistorier til børnene og find din næste yndlingsbog. Med Storytel har du altid dit bibliotek i lommen!
Opret din konto her