Bag facaden - Mads Hansen

Bag facaden

Bag facaden

0.0 0 5 Forfatter: Mads Hansen
Findes som e-bog.
Hvordan er det at være ung med autisme? 16-årige Mads G. Hansen skriver ærligt og åbent om sine tanker, følelser og hverdag i en periode før og efter han får diagnosen infantil autisme. Hvordan føles det at være ung med autisme? Det får vi en unik beskrivelse af i Bag facaden – at være dreng med autisme. Her beskriver den 16-årige Mads G. Hansen ærligt og åbent sine tanker, følelser og hverdag, gennem en periode på et par år op til og efter han får stillet diagnosen infantil autisme. En udviklingsforstyrrelse, der blandt andet får Mads til at føle sig anderledes, mindsker hans lyst til at omgås andre mennesker og bevirker, at projektarbejdet i skolen føles som en straf. ”Følelsen kommer af ikke rigtig at høre til, at stå udenfor, at være den, der tænker anderledes, og at være bange for uventede ting. Det er følelsen at skulle leve op til andres krav, og følelsen af at være ligesom en fange, der bliver transporteret fra et fængsel til et andet, uden nogen forhåbning om at slippe fri engang”. Sådan beskriver Mads G. Hansen sit indre følelseskaos et godt stykke henne i bogen. Indblik i egne tanker og følelser Fortællingen starter, hvor Mads og hans forældre endnu ikke ved, hvorfor Mads blandt andet hurtigt bliver stresset og har svært ved at vænne sig til nye ting. Bogen giver et indblik i Mads’ tanker omkring sig selv, hvad han frygter og bliver ked af i sin omgang med venner, forældre og professionelle. Levende og stærkt skildrer han også det virvar af følelser, han kastes ud i, da han finder ud af, at der er en grund til, at han er anderledes end sine kammerater og efterfølgende må skifte skole. Der er ikke mange værker om autisters udfordringer og daglige oplevelser, som er skrevet af et barn eller en ung, som selv har diagnosen, og på eget initiativ har valgt at fortælle sin historie. Mads G. Hansen gør forbilledligt op med de fordomme, der gør det endnu mere vanskeligt at være anderledes derhjemme, i skolen og overalt i det danske samfund. Bogens forfatter har suppleret sin fortælling med en række digte, der også optræder i bogen.
Sprog: Dansk Kategori: Biografier Oversætter:

Mere info om e-bogen:

Forlag: Forlaget Pressto
Udgivet: 2018-09-14
ISBN: 9788790333485
Kommentarer

Ha' altid en god bog i gang - lyt og læs når du vil

Lyt og læs så mange bøger, du vil! Lyt offline, ha' flere bøger i gang samtidigt, vælg godnathistorier til børnene og find din næste yndlingsbog. Med Storytel har du altid dit bibliotek i lommen!
Opret din konto her